Tag-arkiv: leasing

Billeasing, privatleasing, flexleasing, erhvervsleasing, køb…Hvordan finder jeg hoved og hale i det?

Det er de seneste år blevet ret populært at lease biler.

Det skyldes ikke mindst det tunge, danske afgiftsystem, hvor vi sammenlignet med andre lande betaler en temmelig stor portion penge til staten i form af registreringsafgift.

Det er dog ikke nemt at finde rundt i de forskellige leasingtilbud, og der findes i dag et hav af former for leasing og leasingtyper – og der kommer jævnligt nye til. Flexleasing er især populært til de lidt dyrere og eksklusive biler – og interessen for denne leasingform ser ud til at stige.

Værditab ved ejerskab

Generel er fordelen ved leasing, at i stedet for at eje bilen – og dermed værditabet – leaser du bilen. Det er lidt som en form for langtidsleje, hvor du mindsker risikoen for et stort værditab og kapitalbinding.

I medierne er det for nyligt blevet nævnt, at leasing af luksusbiler kan blive en dyr fornøjelse, når perioden udløber (se evt. DR).  Det skyldes primært, at man som leasingtager i visse kontrakter selv står for at sælge bilen efter leasingperioden.

Fordele og ulemper ved leasing?

Det paradoksale er imidlertid, at det samme gør sig gældende ved køb af en bil i Danmark med afgift. Her er det ofte faktisk en klar fordel med leasing pga. afgiftforhold og markedet for eksklusive biler som Audi, BMW, Mercedes og Porsche. F.eks. giver det mulighed for at sælge bilen i Tyskland, hvor markedet er langt større for disse biler.

Derudover tager SKAT en afgift for forbrugeren, når en bil med afgift bliver eksporteret – hvilket vil være tilfældet her. Er der, som med en leasingbil, ikke betalt fuld afgift, slipper man derfor for denne ekstraafgift.

Det er blot nogle af de overvejelser, man som enten bilkøber eller leasingtager skal medregne.

Faste leasingudgifter vs. engangsbeløb med afgift

Der er også alt det med betalingsbetingelser, overblik over udgifter osv. Langt hen ad vejen er det en smagssag, om man er til faste udgifter, der er nemmere at regne ud på forhånd som med leasing – eller om man foretrækker at eje og dermed slippe for nogle faste udgifter.

Der findes imidlertid lige så mange meninger, som der findes firmaer der hhv. leaser og sælger biler. Vi anbefaler, at du først afdækker dine bil- og kørselsbehov samt taler med folk, der er kompetente indenfor finansiering, kørselsmønstre, kontrakter osv.

Herefter er det lettere at beslutte, om det bedst kan betale sig at lease  eller købe en bil – hvad enten den er ny eller brugt.