Hvem har sagt at man skal være millionær for at køre rundt i en lækker bil? Flexleasing er din genvej til luksus på vejene. Her undgår du den helt store kapitalbinding og betaler kun det nødvendige. Kør ligeså tosset du vil uden kilometerbegrænsning, og få bilen, du altid har drømt om.
Fire fordele ved flexleasing
- Betal kun for den periode, hvor du bruger bilen. Når du flexleaser, betaler du kun registreringsafgift for leasingperioden. Bilers registreringsafgift på det danske marked løber hurtigt op på rigtig mange penge. Vælger du dog at flexlease, undgår du at betale fuld afgift og binder dig derfor ikke til et ligeså stort beløb på én gang.
- Skift bil som det passer dig. Med flexleasing behøver du ikke gå på kompromis med drømmebilerne. Du leaser kun bilen så længe, det passer dig og har derfor langt større frihed i forhold til dit valg af bil. Kør i cabriolet om sommeren og SUV om vinteren eller afprøv modige farvevalg, du godt må blive træt af. Hvis du får nok, er det helt i orden. Så kan du prøve en ny bil, når leasingperioden udløber.
- Sælg til et større marked. Hvis du vil sælge bilen efter leasingperioden har du også gode muligheder for det. Bilen er nemlig uden afgift, og det betyder, at den er langt mere attraktiv også i resten af Europa. På den måde kan du nemmere finde en køber og selv tjene på salget.
- Få råd til drømmebilen. Kort sagt gør flexleasing det muligt for den almindelige dansker at opleve ægte billuksus. Med en lav afskrivning bliver betalingen af bilen ikke kun mere overkommelig, men også samlet set billigere.
Flexleasing – pas på?
Måske synes du, at det lyder for godt til at være sandt. Det er det under alle omstændigheder, men der er også nogle ting, du bør være opmærksom på.
- Privatpersoner kan ikke flexlease. Derfor ejes bilen reelt set af leasingselskabet, der lejer den ud til dig. I praksis betyder det ikke andet end, at du betaler en finansieringsrente til selskabet.
- Du skal betale bilens restværdi. Restværdien er den værdi, man forventer, bilen har efter leasingperioden. Når leasingperioden er afsluttet skal du betale restværdien og dermed købe bilen af leasingselskabet. Du kan også vælge at sælge bilen videre, enten på egen hånd eller med hjælp fra en forhandler, fx SpecialCars.
- Du står for reparationerne. Under leasingperioden er det dit ansvar at passe på bilen. Hvis du passer godt på den, bliver salgsprisen måske højere end forventet, og det er kun til din fordel. Derfor er det vigtigt at få foretaget evt. servicetjek og reparationer, hvis bilen har brug for det. Leder du efter et godt autoværksted, så læs mere i det tidligere blogindlæg her.